2-Dages Masterclass: Drejekursus for øvede
Masterclass for dig der kan centre og vil løfte dit håndværk til næst niveau.
2-Dages Intensivt Drejekursus – For let øvede og øvede Har du allerede haft fingrene i leret, og vil du gerne slippe udenom de klassiske begynder-introduktioner? Dette luksuskursus i hjertet af Vordingborg springer de første trin over og dykker direkte ned i de teknikker, der rykker dig fra hobbyniveau til præcision og kontrol. Forventnings afstemning: Du kan centrere For at få det maksimale udbytte af dette hold, forventes det, at du selvstændigt kan centrere minimum 300 gram ler, når kurset starter. Det sikrer, at vi kan holde et højt teknisk niveau på hele holdet og fokusere undervisningen på avanceret formgivning. Målrettet didaktisk sparring på dine projekter Vores underviser har både solid keramisk erfaring og en stærk pædagogisk og didaktisk baggrund. Det betyder, at undervisningen ikke er "fri leg", men struktureret sparring, der tager udgangspunkt i dine specifikke udfordringer. Vi arbejder blandt andet med: Dreje større mængder ler og opnå mere højde. Præcision og ensartethed (f.eks. at dreje målfaste kopper eller serier). Avancerede detaljer som skarpe bunde, hanke, låg eller sammensatte former. Tidsfordeling og værkstedstid (14 timer i alt): Lørdag (kl. 10.00 - 14.00 + 6 timer fri træning): 5 timers målrettet holdundervisning og tekniske demonstrationer. Herefter har du 6 timers fri, selvstændig træning helt frem til kl. 20.00, hvor du uforstyrret kan nørde dagens teknikker igennem på din egen drejeskive. Søndag (kl. 10.00 - 15.00): 4 timers opfølgende holdundervisning med fokus på færdiggørelse, afdrejning og detaljer. De sidste ca. 45 minutter runder vi kurset af i fællesskab, hvor vi rydder op og rengør egne maskiner og værktøj, så værkstedet efterlades klar til næste hold. Alt er inkluderet – intet lerspilds-gebyr Du får udleveret 5 kg ler ved kursets start. Du kan eksperimentere og presse leret til grænsen uden at bekymre dig om kiloprisen – alt overskydende ler genanvendes af værkstedet. Når weekenden er omme, udvælger du dine 3 absolut bedste emner. Vi sørger for professionel forglødning, glasering og den endelige høje stentøjsbrænding, så dine ting bliver fuldstændig funktionelle og slidstærke. Pris for hele weekenden: 3.150,- kr. alt inklusiv. Prisen dækker avanceret undervisning, værkstedsleje, 5 kg råler samt glasering og brænding af 3 færdige emner). Fælles ånd og godt håndværk Vi værdsætter vores lyse værksted og de gode rammer. Som en naturlig del af kurset hjælper vi hinanden med den daglige oprydning, og vi afslutter weekenden med en fælles rengøring den sidste dag ca fra kl. 14.00-15.00. Hvor vi rydder op og gør drejeskiver, værktøj og lokale rent. Det er her, vi passer på vores værktøj og gør klar til næste hold, præcis som i et rigtigt professionelt værksted. Det unikke ved luksuskurset: Tid til at øve Det, der gør dette kursus til en "luksus-oplevelse", er muligheden for selvstændig træning. Efter den intensive undervisning på førstedagen, holder vi værkstedet åbent helt frem til kl. 20:00. Det giver dig 6 ekstra timer, hvor du i dit eget tempo kan eksperimentere med de greb og teknikker, du lige har lært. Det er her, "muskelhukommelsen" for alvor bliver skabt, og du kan mærke leret forme sig mellem dine hænder uden pres. Hvad sker der hvis et kursus ikke oprettes? Hvis et kursus mod forventning ikke oprettes pga. for få tilmeldte, tilbagebetales det fulde kursus gebyr. Hvor foregår undervisingen? Undervisingen foregår i topprofessionelt værksted i hjertet af Vordingborg, Hos Ler Akademiet Algade 85 C 4760 Vordingborg Generelt om undervisningen hos Ler Akademiet Kurserne på Ler Akademiet er tilrettelagte undervisningsforløb i keramisk håndværk. Undervisningen foregår i mindre hold og ledes af en underviser med faglig erfaring inden for keramik, pædagogik og didaktik. Forløbene er opbygget, så deltagerne arbejder med både øvelser og egne projekter, samtidig med at de introduceres til centrale keramiske teknikker og arbejdsprocesser. Undervisningen indeholder blandt andet arbejde med formgivning, overfladebehandling, glasur og brænding samt løbende faglig vejledning fra underviseren. Kurserne er struktureret i sammenhængende undervisningsforløb, hvor deltagerne gradvist opbygger færdigheder inden for keramisk håndværk. Forløbene er opbygget, så deltagerne arbejder med både øvelser og egne projekter, samtidig med at de introduceres til centrale keramiske teknikker og arbejdsprocesser.