Keramikkursus - Mandag LET ØVET
Lær keramikkens teknikker og skab dine egne værker under professionel vejledning – uanset om du er nybegynder eller øvet.
Vi forsætter vores nye tiltag fra forårs sæson! Som noget nyt i forårs sæsonen 2026 prøvede vi at tilbyde et keramikhold for let øvede/ØVEDE, torsdag formiddag kl. 9-12. Vi vil nu forsøge at udvide tilbudet til også at omfatte mandag aften kl. 18-21. Kurset kan opfattet som en naturlig forlængelse af vores "introduktionsforløb til nybegyndere", som du måske kender fra tidligere deltagelse på et keramikhold hos os. Hvor vi tilbyder introduktion til og arbejder med centrale keramiske teknikker, herunder modellering, pinching, pladeteknik, drejeteknik, kvætseteknik samt glasur- og begitningsteknikker. Har deltaget på keramikkurser andre steder end hos Lerakademiet og trænger til nye udfordringer, er du selvfølgelig også velkommen på dette hold. Strukturen er den samme som på vores andre kurser: Du vil af din underviser blive præsenteret for forskellige forslag til projekter og undervisning i forskellige teknikker løbende gennem kurset. Både indenfor formgivning og dekoration. Teknikker du derefter kan afprøve og fordybe dig i ud fra dine egne ideer og projekter, under konstruktiv vejledning af din underviser. Er jeg mon en let øvet/øvet kursist, tænker du måske? At tilmelde sig vores let øvet kursus mandag aften betyder ikke at vi forventer at du er verdensmester og 100% selvkørende. Overhovedet ikke, tvært imod! Vi forventer derimod at du er nysgerrig på at lære mere og nyt. Du skal vælge at tilmelde dig edette hold, hvis du synes det kunne være spændende med endnu flere nye teknikker. Du kan betegne dig selv som let øvet kursist hvis du har gennemført vores nybegynder introduktions forløb eller tilsvarende kursus andet sted. Kan nøjes med let støtte i teknikkerne fra vores introduktions forløb og ikke forventer fælles gennemgang af disse teknikker OG gerne vil have nye udfordringer i lerets verden. Du kan betegne dig selv som øvet kursist hvis du ikke længere har brug for vejledning til de teknikker, der undervises i på vores introduktions forløb til nybegyndere OG gerne vil have nye udfordringer i lerets verden. Hvad kan jeg forvente af undervisningen på et letØVET/ØVET hold? Du kan forvente at der løbende gennem sæsonen vil blive demonstreret nye teknikker og bygget oven på dem du allerede kender. Det gælder både indenfor formgivning og dekoration. Og du vil blive introduceret til nye materialer. Formålet med det hele er at give dig flere muligheder og udfordre dine tekniske færdigheder. Så du kan blive endnu bedre til at mestre både formgivning og dekoration. I det hele taget vil du opleve at din viden indenfor lerets verden vil blive udvidet. For dette hold gælder der at vi prøver at oprette det som et keramikhold for let øvede/ØVEDE. Hvis der ender med at være færre end 10 tilmeldte overgår holdet til at være et almindeligt keramikhold hvor alle kursister er velkomne uanset niveau. Præcis som I kender det. Sæson hold Dette kursus er et af vores sæson hold. Det betyder at kurset forsætter hele sæsonen uden stop. Man kan derfor enten tilmelde sig en hel sæson eller en enkelt kursus runde af gangen. Det gode ved dette er, at hvis man har tilmeldt sig en enkelt kursus runde og bliver bidt af keramikken. Så er det muligt at forlænge sit kursus forløb med næste kursusrunde. På den måde kan man forsætte på sit keramikkursus og i sit flow i keramikkens verden, lige så længe som man ønsker det. Dette forudsætter selvfølgelig at der er ledig plads på kurset. Materialer Kursusprisen er inklusiv ler, glasur og brænding. Der er altså ingen eksta udgifter . Ler udleveres efter behov i portioner af 2,5 kg. Mængden af ler afhænger af kursus længden du vælger. Ved 8 ugers kursus udleveres op til 5 kg ler. Ved 16 ugers kursus udleveres op til 10 kg ler. osv... Der er på kurset fokus på at lære forskellige keramiske teknikker og ikke på masse produktion af produkter. Og der udleveres ler i overensstemmelse her med. Har du brug for mere ler, end den mængde der er "op til" i dit kursus, kan dette tilkøbes. Dette oplever vi dog sjældent at der er behov for. Man kan efter endt kursus ikke få udleveret eventuelt ubrugt ler. Der er nogle kursus gange jeg ikke kan komme. Hvad gør jeg? Er der kursus gange du ikke kan komme, er det muligt at at komme som gæst på et andet tilsvarende kursus på en anden dag. Således at vi såvidt muligt kan undgå at du mister en kursus gang. Vi tilbyder denne type kursus 4 dage pr. uge både aften og formiddag. Så der skulle gerne være rig mulighed for at få indhentet eventuelle mistede gange. Tilmelding som gæst på et andet hold håndteres via byttebørsen på opslagstavlen i studiet. Din underviser vil introducere dig til dette den første kursus gang. Vi følger ferieplanen for Vordingborg kommune og holder ferie i uge 7, 14 og 42 samt helligdage. Hvad sker der hvis et kursus ikke oprettes? Hvis et kursus mod forventning ikke oprettes pga. for få tilmeldte, tilbagebetales det fulde kursus gebyr. Hvor foregår undervisingen? Undervisningen foregår i topprofessionelt værksted i hjertet af Vordingborg, Hos Lerakademiet Algade 85 C 4760 Vordingborg Generelt om undervisningen hos Lerakademiet Kurserne på Lerakademiet er tilrettelagte undervisningsforløb i keramisk håndværk. Undervisningen foregår i mindre hold og ledes af en professionel underviser med faglig erfaring inden for keramik, pædagogik og didaktik. Forløbene er opbygget, så deltagerne arbejder med både øvelser og egne projekter, samtidig med at de introduceres til centrale keramiske teknikker og arbejdsprocesser. Undervisningen indeholder blandt andet arbejde med formgivning, overfladebehandling, glasur og brænding samt løbende faglig vejledning fra underviseren. Kurserne er struktureret i sammenhængende undervisningsforløb, hvor deltagerne gradvist opbygger færdigheder inden for keramisk håndværk. Der er således fokus på struktureret undervisning med progression.